Hvad er CO2-lagring | Project Greensand

Hvad er CO2 -lagring?

En del af løsningen på verdens klimaudfordringer findes dybt nede i undergrunden. Her kan CO2 fra de store udledere lagres i de samme reservoirer af sandsten, hvorfra man tidligere har hentet olie og gas. Den danske undergrund er med sine mange reservoirer i Nordsøen velegnet til at lagre CO2.

Lagring af CO2 er en veltestet og velkendt teknologi, der har været anvendt flere steder i verden i mere end 40 år. Project Greensand arbejder for, at være en del af en CCS værdikæde til geologisk lagring af CO2 i Danmark.

De forskellige trin i CO2-lagring er:

CO2 fanges:
CO2 kan fanges på mange måder. Det er mest effektivt at fange det der, hvor der er en stor og stabil forsyning af CO2. Eksempelvis ved store udledere som industri, energiproduktion eller forbrændingsanlæg, hvor CO2’en skilles fra røgen.
CO2 gøres flydende:
Den indfangede CO2 gøres til en flydende væske. Det kan ske ved både opvarmning, komprimering og nedkøling.
CO2 transporteres:
Den flydende CO2 transporteres via skib til lagring områderne ved Siri i Nordsøen. I pilotfasen sker det i tankcontainere fra Belgien – mens det bliver på specialbyggede skibe, når Project Greensand er fuldt modnet.
CO2 lagres i undergrunden:
Flydende CO2 sendes ned i sandstensreservoiret ca. 1800 meter nede i undergrunden via CO2 brønde.
CO2-lageret monitoreres:
Felterne til CO2-lagring i undergrunden er gennemscreenet over en lang årrække, og der udvikles nye og banebrydende teknologier til monitorering af CO2-lagringen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er CO2-lagring?

Fangst og lagring af CO2 går under navnet CCS. Det står for Carbon Capture Storage. FNs klimapanel peger på, at CCS har potentiale til at bidrage væsentligt til at opnå målet om at reducere udledningen af CO2. Man fanger CO2 og lagrer det i undergrunden. Project Greensand arbejder for at udvikle og demonstrere, at der kan lagres CO2 i undergrunden i den danske del af Nordsøen. Det skal ske i Siri-feltet, der ligger mere end 200 kilometer vest for den danske kyst.

Hvorfor lagre CO2 fremfor at reducere udledningen?

Vi er i fuld gang med en grøn omstilling af Danmark. Vi installerer solcelleanlæg, opfører havvindmølleparker, og vi skifter benzin- og dieselbilerne ud med elbiler. Det er skridt i den rigtige retning – men det er ikke nok. Vi skal også fjerne CO2 fra de kendte udledningskilder hvis muligt og lagre den i undergrunden, hvis vi skal løse klimakrisen.

Fangst og lagring af CO2 har et stort potentiale til at nedbringe mængden af CO2 der udledes til atmosfæren effektivt og hurtigt. Det kan ikke stå alene, men det er et vigtigt værktøj. Lagring af CO2 er en del af løsningen.

Hvor meget CO2 kan Project Greensand lagre?

På kort sigt kan Project Greensand lagre op til 1,5 millioner tons CO2 om året i 2025/2026. I år 2030 kan Project Greensand lagre op til 8 millioner tons CO2 om året. Det svarer til udledningen fra ca. 725.000 danskere om året - eller mere end 13% af Danmarks årlige CO2-udledning.

Den danske undergrund er med sine mange sandstensformationer i Nordsøens undergrund velegnet til at lagre CO2. Der er faktisk plads til at lagre al den CO2, det danske samfund historisk har udledt – og mere til. Dem danske undergrund er estimeret til at kunne lagre de næste 500 års CO2-udledning fra Danmark med det nuværende udledningsniveau.

Hvor kommer CO2’en til lagring fra?

Der er allerede store mængder CO2 i atmosfæren af helt naturlige årsager. Der bliver udledt CO2 når vulkaner går i udbrud og når køerne bøvser, men det er svært, dyrt og ineffektivt at fange CO2 ved vulkanudbrud og i staldene. Derfor er det planen, at der skal fanges CO2 ved de store punktudledere i Danmark, hvor den skal omdannes til en flydende væske. Det kan ske ved affaldsforbrændingsanlæg eller industrivirksomheder der udleder meget CO2.

Hvor skal CO2’en lagres?

Project Greensand vil i pilotprojektet lagre CO2 i feltet Nini West. Det ligger ca. 200 kilometer ude i Nordsøen. Her skal projektet udvikles og demonstreres. Derefter vil Project Greensand udvide lagringen til også at inkludere feltet Nini Main og efterfølgende Siri Fairway.

Nini West er et tidligere oliefelt, der ligger 1800 meter under havbundens overflade. Her skal CO2’en lagres i et reservoir af sandsten der har overliggende lag af ugennemtrængelige bjergarter.

Hvordan kommer CO2’en ud til Nordsøen?

Når CO2’en er blevet omdannet til en flydende væske, så skal den transporteres ud til offshoreplatformene på Nordsøen. CO2en bliver i pilotfasen transporteret i særlige containere, som sejles ud til platformen på skib. Herfra sendes den ind i de eksisterende rør, der allerede er på platformen – og så sendes CO2en ned igennem rørene for at blive lagret i reservoiret

Hvor sikkert er CO2-lagring?

Teknologien bag lagring af CO2 har eksisteret i mere end 40 år, og den er blevet anvendt flere steder i verden siden 1970’erne. I Project Greensand skal CO2’en lagres i nøje udvalgte reservoirer som gennem tusindvis af år har holdt på olie og gas i undergrunden. Virksomhederne og organisationerne bag lagringen kender undergrunden indgående fra årelang erfaring med arbejdet på Nordsøen og i de specifikke felter.

Hvornår skal CO2’en lagres i Nordsøens undergrund?

Pilotprojektet er i fuld gang, og den første CO2 skal efter planen lagres i den danske del af Nordsøen i første kvartal 2023. Derefter går Project Greensand efter at lagre op mod 1,5 millioner tons CO2 i feltet Nini West, som er en del af Siri-feltet, i 2025/2026. Herefter udvides Project Greensand yderligere, så det også omfatter den såkaldte Siri Fairway. Det omfatter de resterende felter i Siri-området, så der kan lagres op mod 8 millioner tons CO2 om året fra 2030.

Hvordan påvirker CO2-lagring havmiljøet?

CO2-lagring har ingen nævneværdig påvirkning på det omkringliggende havmiljø. CO2’en lagres mere end 1800 meter under havbunden i Nordsøens undergrund. Hvis der mod forventning siver CO2 op fra lageret, så vil en del af den indfangede CO2 slippe ud i atmosfæren igen, og en lille del af klimagevinsten vil gå tabt.

Hvad skal offshore medarbejderne på Nordsøen lave, når CO2’en skal lagres?

Danmark har indvundet olie og gas fra Nordsøen siden 1972. Det har skabt en bred vifte af arbejdspladser både på land og på havet. Men som et led i den grønne omstilling har et flertal i Folketinget besluttet, at Danmark skal stoppe olieudvindingen i år 2050. Hvis vi i stedet begynder at lagre CO2 i olie og gasfelterne i Nordsøen, så løser vi ikke kun en del af klimaudfordringerne. Vi kan samtidig fastholde flere tusinde arbejderpladser. Arbejdsopgaverne ved olieudvinding er nemlig meget sammenlignelige med opgaverne ved CO2-lagring, og der er brug for de kompetencer offshoremedarbejderne har opbygget gennem årtier. Samtidig kan man genbruge de offshoreplatforme der allerede står på Nordsøen, og hvor offshoremedarbejderne kender hver en møtrik og hvert et rør.

​